Det er så svært, det er svært at forstår hvorfor alt er som det er. Jeg kan mærke hvordan alt går ned ad bakke, hvordan folk glider fra mig. Jeg er bange for at miste de mennesker der står mig tæt, jeg er bange for at de pludselig giver slip på mig og jeg ikke længere har dem hos mig. Skolen går sådan okay, jeg kan følge med og det er ikke så svært som jeg regnede med.... Jeg får gode karakterer, men jeg er så bange for at jeg bliver smidt ud...... Jeg kan ikke komme op om morgenen, kender du det? kender du det at man ikke kan sove om natten fordi der er så mange tanker? fordi der er så mange tanker og ting som går én på.... hvorfor er det hele som det er? hvorfor er der så mange ting der er svære at forstå og overskue? jeg burde have det godt.... Jeg skal flytte, jeg skal have en kat, jeg får de ting jeg behøver.... Men alligevel, så er alt bare så tomt og jeg kan ikke se lyst på tingene, jeg kan ikke finde ro i mig selv som jeg burde og som jeg kunne engang...... Jeg er så træt af de beslutninger kommuner tager for at tjene penge. Jeg forstår ikke at jeg som menneske skal behandles på den måde som jeg bliver behandlet på. Hvorfor skal personalet skiftes, fordi kommunen skal spare? vi er mennesker, vi er ikke dyr, vi har følelser og vi har et hjerte, det gør så ondt. Nååå, jeg skal ned og holde husmøde og møde de nye ansatte, men åhh hvor har jeg ikke lyst.....
positivt: Jeg har Sarah, Line og Alf i mit liv, de bedste mennesker nogensinde!! hvad skulle jeg dog gøre uden dem..... virkelig....
kram.
